Newtons anerkendte teori for tyngdekraft kan ikke forklare den tyngdekraft, der virker i galakserne. For at redde teorien har forskere indført et mystisk ”mørkt stof”. Trods mange forsøg er det ikke lykkedes at finde dette stof. Newton regnede med, at tyngdekraften på en partikel virker på lang afstand, og det er den almindelige mening. Tanken om, at et felt uden egen energi kan påvirke en partikel på lang afstand, strider imod vor daglige erfaring om påvirkning. Det radikalt nye i Kha teorien er, at tyngdekraften skyldes det Kha felt, som partiklen har direkte kontakt med. Efter udvidelsen af universet findes det usynlige, energirige Kha felt stadig mellem de synlige partikler, men energitætheden af Kha er nu ikke konstant i rummet; den er størst ved overfladen af atomkernerne.
Vi betragter her en atomkerne efter universets udvidelse fjernt fra andre partikler. I atomkernen er Kha-tætheden den samme som universets oprindelige tæthed. Vi kalder den e. Kha feltet strømmer ud og ind af atomkernens kugleoverflade. Betragter vi en kugle med 2 gange radius vil der også strømme Kha felt ud og ind her men tætheden kan kun være e/4 her. Ved 3 gange radius er tætheden kun e/9 og så videre.
Den aftagende Kha tæthed gælder for alle partikler i det nuværende univers. Jordklodens atomkerner er alle omgivet af et aftagende Kha felt. Samlet vil der ved jordoverfladen være et Kha felt der strømmer ind og ud af jordoverfladen, jordens tyngdefelt. Kha-tætheden aftager med afstanden fra jorden. Dobbeltpilene markerer at Kha feltet strømmer i to modsatte retninger. Den samlede strøm af energi er derfor nul. Cirklen kan symbolisere en atomkerne i en vis afstand fra jorden. Det Kha felt der rammer jorden reflekteres og bevirker en tiltrækkende kraft på overfladen af atomkernen. Den samlede tyngdekraft på en genstand er summen af kræfterne på alle atomkernerne. Genstanden udenfor jordens overflade kan være Newtons æble eller månen. Størrelsesforholdet er principielt uden betydning.
Det viser sig , at alle kræfter på partikler skyldes det lokale Kha felt. Det gælder kernekræfter, tyngdekræfter, elektriske og magnetiske kræfter. Kha teorien er ”teorien om alting”, som forskere længe har eftersøgt.